Det hele begyndte for over 100 år siden

Ejby rebslageri start 1900
Ejby rebslageri start 1900
 

1892
Det hele startede en dag, i 1892, i Ejby på Vestfyn. Virksomheden, som vi i dag kender som Roliba, startede ud med at være et rebslageri. Det var familien Rasmussen, som grundlagde virksomheden.

1960'erne
Helt frem til 60'erne producerede Ejby rebslageri sejlgarn, naturreb og høstbindegarn.

1990'erne
I 90'erne havde 3. generation af familien Rasmussen overtaget virksomheden og det var nu Per Rasmussen, der stod for foretagenet. Han besluttede at flytte rebslageriet fra Ejby til Odense. I samme periode skiftede han navnet på virksomheden, så det nu kom til at hedde Twine and Rope.

1994 - 1998
Twine and Rope, påbegyndte i 1994 et generations/ejerskifte, der sluttede i 1998. De nye ejere af virksomheden blev nu Tommy G. Christensen og Finn A. Jensen, der også er indehavere den dag i dag.

2007
I 2007 valgte Tommy og Finn at flytte ud til større lokaler, for dermed at få mere lager- og kontorplads. Adressen blev dermed Hvidkærvej 52, 5260 Odense SV. Der blev nu rådet over 7500 kvm kontor og lager. Endvidere var den nye placering af virksomheden hensigtsmæssig, da det nu lå ud til motorvejen, hvilket gjorde (og stadigvæk den dag i dag gør) det nemmere for fragtmændene at hente varene og tansportere dem videre.

2011
I 2011 opkøbte Twine and Rope, virksomheden Brommann ApS, som lå i Sønderborg. Virksomheden kom nu til at hedde Twine and Rope, Brommann. Samlet set var der nu 22 medarbejdere som alle blev placeret under ét tag, nemlig Hvidkærvej 52.

2013
Med opkøbet af Brommann kom der også et større produktsortiment, hvorfor navnet Twine and Rope, som på dansk betyder reb og snor, ikke mere dækkede over disse - Et identitetsskifte var derfor på sin plads. I dag hedder virksomheden Roliba, hvilket dækker over virksomhedens tre hovedområder: Rope, Lighting og Building Articles. Twine and Rope navnet er dog ikke lagt helt på hylden, da det i dag anvendes som et Premium Brand blandt andet for "reb-, snor- og tovværksprodukter". Roliba beskæftiger i dag 23 medarbejdere.

Kan vi hjælpe dig?